blog-treated_Dupuis-3  blog-treated_Dupuis-3
David Dupuis, PhD

Social Anthropologist

David is a research fellow in the Laboratory of Social Anthropology at the College de France, Paris, and member of the Hearing the Voice program at the University of Durham.

View full profile ››

Edited by Abigail Calder & Jared Parmer

 

Our work at MIND relies on donations from people like you.
If you share our VISION and want to support psychedelic research and education, we are grateful for any amount you can give.
   Donate
    110088151908
  • Perspective
  • 8 minutes
  • august 6, 2021
  • Ecology & Environment
  • Implementation & Society
  • Self-development
  • Technology
Share:

Forbehold: Dette blogindlæg er blevet oversat og korrekturlæst af Center for Psykedelisk Dannelse (Cepda). Hvis du finder nogle fejl eller uoverensstemmelser, eller hvis noget i oversættelsen virker utydeligt, bedes du venligst kontakte Center for Psykedelisk Dannelse på [email protected]. Vi er meget taknemmelige for alle forbedringer. Du er også meget velkommen til at kontakte Cepda, hvis du har lyst til at hjælpe til med oversættelser.

I stedet for at vælge en forførende, men frelst tilgang – at se psykedelika som substanser, der kan ”hele verden” – eller en undertrykkende tilgang baseret på frygten for at se disse substanser blive til hjernevaskningsværktøjer, må vi anerkende, hvad der gør disse substanser unikke blandt den store familie af psykotropiske stoffer: deres store sensitivitet overfor ekstrafarmakologiske faktorer.

PSYKEDELIKA: VÆRKTØJER TIL SOCIAL FORANDRING ELLER VEKTORER FOR KULTUREL OVERFØRSEL?

For nylig opfordrede medstifteren af miljøbevægelsen Extinction Rebellion offentligt til ”psykedelisk masseulydighed”. Under Breaking Convention-konferencen i 2019, som samlede internationale specialister i psykedeliske substanser i London, sagde Gali Bradbrook, PhD:

”Jeg ville støtte civil masseulydighed, hvor vi tager medicin (psykedelika) for at fortælle staten, at de absolut ingen ret har til at kontrollere vores bevidsthed og definere vores spirituelle praksis (…). Krisens årsager er politiske, økonomiske, juridiske og kulturelle systemiske problemer, men under disse findes der problemer relateret til menneskelige traumer, magtesløshed, knaphed og adskillelse. Systemet bor i os, og den psykedeliske medicin udgør en mulighed for hjælp til at ændre vores bevidsthed”.1

Miljøaktivistens udtalelser lyder som nylige fortolkninger af dataene på psykedelika, der antyder, at disse substanser (LSD, men også planter som dem der findes i ayahuasca, mescalinholdige kaktusarter, iboga og diverse arter af psilocybinsvampe) muligvis fremmer brugeres miljøbevidsthed. Spørgeskemaundersøgelser af den almene befolkning antyder, at psykedeliske stoffer måske kan ændre folks politiske overbevisninger og deres holdninger til naturen.2 I en nylig klinisk undersøgelse af psilocybin3 scorede deltagere efter behandlingen højere på spørgeskemaer, der målte naturforbundethed (nature relatedness) og lavere på autoritære overbevisninger med effekter, der varede op til et år.

Et stigende antal videnskabelige studier antyder, at disse substanser kan bruges til at forstærke miljøvenlig adfærd og ”biophillia”.4 Dette begreb, præsenteret af biologen Edward Osborne Wilson, PhD, refererer til folks tilbøjelighed til at opsøge relationer med andre levende væsener. Selvom folk ikke behøver psykedelika for at komme i kontakt med naturen, beskriver brugere ofte fornemmelsen af forbundethed med naturen som et vigtigt aspekt af den psykedeliske oplevelse. Med henvisning til påstandene fra 1960’ernes modkultur ses psykedelika igen som redskaber til at transformere politiske meninger, der – som nogen tror – kunne gøre os i stand til at klare vor tids udfordringer, særligt miljøkrisen.

Så appellerende som de måske virker i en verden, der står overfor stigende nationalisme og vores kollektivt manglende evne til at adressere miljøkrisen, så bør påstande om, at psykedelika kan ”hele verden”5, mødes med ekstrem skepticisme. Selvom psykedeliske aktivister siden 1960’erne har hævdet, at mere udbredt psykedelisk brug vil lede til et mere progressivt samfund, er der for det første alt for mange eksempler på det modsatte til, at det kan være troværdigt. 6 Et notorisk eksempel herpå er den kultlignende gruppe organiseret omkring Charles Manson, hvis massive forbrug af LSD ikke forhindrede dem i at udvikle en racistisk ideologi og i de sene 1960’ere begå voldelige mord for at starte en “racekrig”.

For det andet bør vi ikke forvente, at mere udbredt psykedelisk brug  automatisk  vil  gøre folk mere miljøbevidste. Som jeg har observeret under etnografiske undersøgelser i det peruvianske Amazonas over de sidste ti år, forhindrer jævnlig brug af ayahuasca på ingen måde indfødte shaman-entreprenører i at udnytte de naturlige territorier, de er i besiddelse af, for at gavne deres økonomiske aktiviteter. Udviklingen af shamanistisk turisme involverede en opmuntring til overturisme i Amazonas-regionen, og aktiviteterne bag modtagelsescentre for internationale klienter har ofte ledt til ødelæggelse eller overudnyttelse af naturlige habitater. Og mens de ”shamanistiske turister” påstår at have udviklet et andet forhold til naturen takket være deres deltagelse i psykedeliske ritualer, fortæller mine observationer en anden historie. I det lange løb har deres deltagelse kun et meget svagt aftryk på deres forbrugsvaner og de produktionsformer, de er engageret i, der nogle gange direkte, og altid indirekte, bidrager til ødelæggelsen af naturressourcer. For eksempel flyver mange af dem jævnligt for at deltage i de psykedeliske ritualer, som de shamanistiske centre i det peruvianske Amazonas stiller til rådighed. Disse observationer viser, at selvom psykedelika kan give oplevelsen af, at man føler sig mere forbundet til naturen, så lader det til, at sådanne oplevelser snarere påvirker folks selvrapporterede forbindelse til naturen, end de fører til substantiel miljøvenlig adfærdsforandring.

Disse eksempler fremhæver det faktum, at selvom sagen om legalisering af psykedelika for nylig er skredet frem sammen med videnskabelig og folkelig interesse i deres terapeutiske egenskaber, så finder denne “psykedeliske renæssance” stadig sted i en markedsøkonomi. Denne pointe kan videre understøttes ved at overveje hvordan ledere i Silicon Valley, i kontrast til 1960’ernes hippier, der brugte psykedelika til revolutionære formål, nu bruger psykedelika i mikrodoser i et forsøg på at øge deres præstation, kreativitet og produktivitet i konteksten af hård professionel konkurrence7.

Kommercialiseringen af psykedeliske substanser er ganske vist blevet fordømt af ledende figurer i den psykedeliske bevægelse,8 men der er en mere omfattende lektie at lære her. Snarere end at være magtfulde værktøjer til social transformation, så lader psykedelika til at være non-specifikke – og relativt neutrale – forstærkere af kulturelle faktorer. Disse observationer antyder, at effekterne af psykedelika på naturforbundethed kan forstås som en afspejling af forsøgsdeltageres (ofte euro-amerikanske universitetsstuderende) forudgående værdier. I dette perspektiv er psykedelikas påståede påvirkning af vores relation til naturen muligvis et produkt af udvælgelsesbias, der fremkalder det velkendte systematiske bias i udførelsen  af psykologiske studier med deltagere fra ”WEIRD” (vestlige, uddannede, industrialiserede, rige og demokratiske) samfund.9 Euro-amerikanske universitetsstuderende, som udgør størstedelen af deltagerne i disse studier, er kendt for at have et pro-miljø-bias, når det kommer til selv-rapporterede meninger. Måske afspejler eller forstærker psykedelika de dominerende værdier hos de individer, der bruger dem, og er dermed langt fra et vidundermiddel, der kan “hele verden”.

Denne fortolkning er i overensstemmelse med komparative antropologiske studier, der viser, at hvor visse dele af oplevelserne induceret af psykedelika er ens på tværs af kulturer (f.eks. geometriske visuelle hallucinationer), varierer andre i stort omfang. Den subjektive følelse af, mening med eller indhold af hallucinationer induceret af psykedelika er ganske rigtigt som oftest konsistent med specifikke kulturelle forventninger.10,11 Antropologer, der observerer disse ligheder indenfor den samme kultur, har konsekvent forsvaret en kulturalistisk tilgang til psykedeliske oplevelser. Eksempelvis foreslog Claude Lévi-Strauss12 at se hallucinogener som ”udløsere og forstærkere af en latent diskurs, som hver kultur holder i reserve, og som stoffer kan tillade eller facilitere udfoldelsen af”.

Men hvordan præcist former kultur hallucinatorisk indhold? Nogle antropologer foreslår at fokusere på myter og kosmologi, slægtskabssystemer, ikonografi eller ritualer for at forstå, hvordan kultur determinerer ualmindelige forandringer i perception. Jeg har for nylig fremlagt en model kaldet “socialiseringen af hallucinationer”,13 som forsøger at forklare måden, hvorpå verbale udvekslinger og sociale interaktioner former den psykedeliske oplevelse ved at dirigere opmærksomhed, forventninger og perception. Dette spørgsmål er dog langt fra afgjort, og meget må endnu gøres for at der kan kastes lys over de ekstrafarmakologiske faktorer forbundet med den psykedeliske oplevelse.14,15

PSYKEDELIKA SOM REDSKABER TIL KULTUREL TRANSMISSION: ETISKE PROBLEMSTILLINGER OG POLITISKE UDFORDRINGER I KONTEKSTEN AF DEN ”PSYKEDELISKE RENÆSSANCE”

Ud over at producere oplevelser, der er stærkt influeret af kultur, har psykedeliske substanser en anden bemærkelsesværdig egenskab: Mange har bemærket at den psykedeliske oplevelse ofte er kendetegnet ved en slående fornemmelse af at opnå uformidlet viden.16 For det meste opfattes og forstås oplevelsen som en åbenbaring uden et oplevet behov for ekstern validering eller bevis.17 For så vidt psykedelika producerer oplevelser, hvis indhold er stærkt influeret af kultur, kan psykedelika muligvis føre til en kraftig følelse af, at de dominerende metafysiske påstande i ens kultur er sande. Jeg påstår, at disse to egenskaber gør hallucinogene substanser til magtfulde potentielle vektorer for kulturel transmission.

Disse observationer kan tilbyde en (delvis) forklaring af tilstanden af høj suggestibilitet, som hallucinogene substanser placerer folk i, hvilket længe er blevet bemærket som en af de karakteristiske egenskaber ved den psykedeliske oplevelse.18,19 Hvis den terapeutiske effektivitet afhænger af suggestibilitet, rejser dette etiske bekymringer vedrørende den slags indflydelse, som terapeuter, shamaner og andre facilitatorer har på deres klienter, selv når terapien går godt.20 I en artikel skrevet for nylig med nogle kollegaer fra Imperial College Centre for Psychedelic Research argumenterede vi for, at disse egenskaber ved den psykedeliske oplevelse muligvis kan agere som et ”tveægget sværd”.17 Selvom det muligvis kan have terapeutiske fordele, kan psykedelikas evne til at inducere følelser af ærbødighed og åbenbaring muligvis lede til problematiske effekter i fraværet af etiske retningslinjer, der regulerer brugen af psykedelika.

Manglen på klare etiske retningslinjer for brugen af psykedelika i euro-amerikanske samfund – i kontrast til indfødte samfund, hvor brugen ofte er indrammet i traditionelle normer – lader til delvist at forklare hvorfor visse psykedelika er blevet genoplivet i forskningen, men også for nylig forbudt i visse lande. For eksempel var det nylige forbud mod ayahuasca i Frankrig motiveret af seriøse statslige bekymringer for, at den psykedeliske bryg potentielt ville kunne bruges af “kult-grupper” med det formål at udøve psykologisk manipulation og “hjernevaskning”21. Selvom validiteten af disse bekymringer kan debatteres, rejser psykedelikas evne til at øge den oplevede sandfærdighed af kulturelle ideer og ærbødigheden for de personer, som præsenterer disse ideer, seriøse etiske implikationer, som må overvejes nøje. En bedre forståelse for, hvordan konteksten influerer på den hallucinogene oplevelse, er derfor nødvendig for at identificere og minimere den særlige risiko ved disse substanser og ultimativt øge deres potentielle positive effekter.14

UDFORSKNINGEN AF HALLUCINOGENE SUBSTANSERS SÆREGENHEDER: MOD PSYKEDELISKE TEKNOLOGIER

Uden at benægte det faktum at psykedelika har deres egne effekter på grund af deres neuro-farmakologiske egenskaber, forbliver den psykedeliske oplevelse stærkt formet af normerne og værdierne i den sociale gruppe, der bruger dem. I stedet for at vælge en forførende, men engleagtig tilgang – at se psykedelika som substanser, der kan ”hele verden” – eller en undertrykkende tilgang baseret på frygten for at se disse substanser blive til hjernevaskningsværktøjer, må vi anerkende, hvad der gør disse substanser unikke blandt den store familie af psykotropiske stoffer: Deres store sensitivitet overfor ekstrafarmakologiske faktorer.

Denne opmærksomhed på de særegne egenskaber ved psykedelika leder os til at tænke på den psykedeliske oplevelse som altid værende indlejret i en kulturel og social dimension og åbner perspektivet til at afdække ”psykedeliske teknologier”. Med “psykedeliske teknologier” mener jeg de særegne sociale hjælpemidler bestående af materielle, diskursive og interaktionelle elementer, som har den egenskab at kunne forme brugerens oplevelse, hvad end de er bevidst designet til dette formål eller ej. Siden udviklingen af de vestlige samfunds interesse i psykedelika i løbet af det tyvende århundrede er mange psykedeliske teknologier dukket op, særligt i USA.22 Institutioner og individer har udviklet specifikke hjælpemidler til brugen af psykedelika til psykiatriske, militære, psykoterapeutiske, spirituelle eller politiske formål, men også for at udvikle kunstnerisk kreativitet og teknologisk innovation. Til hvert af disse formål blev der opfundet specifikke tekniske hjælpemidler, der omfattede brugen af psykedelika (i.e. psykedeliske teknologier), for at kontrollere og dirigere effekterne af disse substanser med henblik på at tjene specifikke sociale formål.

De psykiatriske apparater udviklet af Humphrey Osmond til behandlingen af patienter med alkoholmisbrug,23 Oscar Janigers eksperimenter med kunstnere i Los Angeles24 og CIA’s eksperimenter i forbindelse med MK-Ultra-projektet25 er eksempler på tre typer af forskellige psykedeliske teknologier udviklet i Nordamerika i 1950’erne med den samme substans: LSD.

Kliniske forskere arbejder nu på at udvikle psykedeliske teknologier til behandlingen af psykiske lidelser. Den akutte opmærksomhed på de vigtige ekstrafarmakologiske faktorer  ved den psykedeliske oplevelse adskiller den nye bølge af klinisk forskning i disse substanser fra den i 1950’erne.15 Som juridiske restriktioner vedrørende disse substanser nu langsomt lempes i de lande, der udgør det globale nord, kan dette være begyndelsen på fremkomsten af flere psykedeliske teknologier. For eksempel indikerer nyere forskning, at psykedelika kan bruges i fredsprocesser i forbindelse med socio-politiske eller militære konflikter.26

Dette åbner op for muligheden for en systematisk udforskning af ekstrafarmakologiske faktorer ved den psykedeliske oplevelse, hvis arrangering udgør ”psykedeliske teknologier”. Dette kunne give os mulighed for bedre at forstå, hvordan specifikke faktorer transformerer bestemte aspekter af den psykedeliske oplevelse og dermed påvirker brugerens oplevelse og efterfølgende verdensbillede. Denne øgede forståelse af dynamikken ved den psykedeliske oplevelse kunne føre til udviklingen af mere præcise og effektive psykedeliske teknologier.

Disse kommende psykedeliske teknologier kan for eksempel stille disse substanser til rådighed for kunstnerisk praksis, men også til anvendelser, der er mere etisk tvivlsomme, såsom kommercielle, politiske eller militære formål. I betragtning af de bemærkelsesværdige egenskaber ved psykedelika, som jeg her har skitseret, må det videnskabelige fællesskab såvel som fællesskabet af psykedeliske brugere i den nære fremtid holde et vågent øje med de nyere anvendelser af psykedelika og de etiske implikationer forbundet med dem.

Kilder
  1. Wong S. Extinction Rebellion founder calls for mass psychedelic disobedience. New Scientist. Available at: https://www.newscientist.com/article/2213787-extinction-rebellion-founder-calls-for-mass-psychedelic-disobedience/
  2. Nour MM, Evans L, Carhart-Harris RL. Psychedelics, personality and political perspectives. Journal of Psychoactive Drugs. 2017;49(3):182‑91.
  3. Lyons T, Carhart-Harris RL. Increased nature relatedness and decreased authoritarian political views after psilocybin for treatment-resistant depression. Journal of Psychopharmacology. 2018;32(7):811‑9.
  4. Kettner H, Gandy S, Haijen EC, Carhart-Harris RL. From egoism to ecoism: Psychedelics increase nature relatedness in a state-mediated and context-dependent manner. International Journal of Environmental Research and Public Health. 2019;16(24):5147.
  5. Gunther M. Could Psychedelics Heal the World? Medium. 2020. Available at: https://elemental.medium.com/can-psychedelics-heal-the-world-4ea4d5339a89
  6. Lucy In The Sky With Nazis: Psychedelics and the Right Wing [Internet]. Available at: https://www.psymposia.com/magazine/lucy-in-the-sky-with-nazis-psychedelics-and-the-right-wing/
  7. Polito V, Stevenson RJ. A systematic study of microdosing psychedelics. PloS one. 2019;14(2):e0211023.
  8. Cooperation over Competition! Statement on Open Science for Psychedelic Medicines and Practices [Internet]. Chacruna. 2018 [cité 3 mai 2021]. Disponible sur: https://chacruna.net/cooperation-over-competition-statement-on-open-science-for-psychedelic-medicines-and-practices/
  9. Henrich J, Heine SJ, Norenzayan A. The weirdest people in the world? Behavioral and brain sciences. 2010;33(2‑3):61‑83.
  10. Furst PT. Hallucinogens and Culture. Apparent First edition. San Francisco: Chandler & Sharp Pub; 1976. 194 p.
  11. Dobkin de Rios M. Hallucinogens : Cross-Cultural Perspectives. University of New Mexico Press. Albuquerque; 1984.
  12. Lévi-Strauss C. Les Champignons dans la culture: A propos d’un livre de MR-G. Wasson. L’homme. 1970;5‑16.
  13. Dupuis D. The socialization of hallucinations Cultural priors, social interactions and contextual factors in the use of psychedelics. Transcultural Psychiatry. 2020;
  14. Hartogsohn I. Set and setting, psychedelics and the placebo response: An extra-pharmacological perspective on psychopharmacology. Journal of Psychopharmacology. 2016;30(12):1259‑67.
  15. Carhart-Harris RL, Roseman L, Haijen E, Erritzoe D, Watts R, Branchi I, et al. Psychedelics and the essential importance of context. Journal of Psychopharmacology. 2018;32(7):725‑31.
  16. Pahnke WN, Richards WA. Implications of LSD and experimental mysticism. Journal of Psychedelic Drugs. 1970;3(1):92‑108.
  17. Timmermann C, Watts R, Dupuis D. Towards psychedelic apprenticeship: Developing a gentle touch for the mediation and validation of psychedelic-induced insights and revelations. 2020;
  18. Leary T. Drugs, Set & Suggestibility. Paper presented at the annual meeting of the American Psychological Association, 6 September 1961. 1961.
  19. Carhart-Harris RL, Kaelen M, Whalley MG, Bolstridge M, Feilding A, Nutt DJ. LSD enhances suggestibility in healthy volunteers. Psychopharmacology. 2015;232(4):785‑94.
  20. Johnson MW. Consciousness, Religion, and Gurus: Pitfalls of Psychedelic Medicine. ACS Pharmacology & Translational Science. 2020.
  21. Miviludes. Rapport au Premier Ministre. Paris; 2005. (La documentation française).
  22. Hartogsohn I. American Trip: Set, Setting, and the Psychedelic Experience in the Twentieth Century. MIT Press; 2020.
  23. Hoffer A, Osmond H. The hallucinogens; Elsevier. 2013.
  24. Janiger O. The use of hallucinogenic agents in psychiatry. California Clinician. 1959;55(7):222‑4.
  25. Lee MA, Shlain B. Acid dreams: The complete social history of LSD: The CIA, the sixties, and beyond. Grove Press; 1992.
  26. Roseman L, Ron Y, Saca A, Ginsberg N, Luan L, Karkabi N, et al. Relational Processes in Ayahuasca Groups of Palestinians and Israelis. Frontiers in Pharmacology. 2021;12:300.